OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Ordreinformation

Jeg har afgivet en ordre og gennemført betaling – hvad sker der nu?

Efter en succesfuld ordreafgivelse og gennemført online betaling skal ordren typisk igennem tre faser; (1) PÅ HOLD, hvor ordren blot er modtaget, men endnu ikke behandles. I denne fase er ordrebeløbet blot reserveret på dit betalingskort, men ikke trukket. Når vi starter behandling af din ordre skifter den til (2) BEHANDLER. I denne fase sker al klargøring og pakning af din ordre ligesom at ordrens beløb nu trækkes fra dit betalingskort. Slutteligt når din ordre er afsendt eller klar til afhentning ændres den til (3) GENNEMFØRT.

Du modtager en e-mail hver gang din ordre ændre status. 

Min ordrebekræftelse siger “afventer godkendelse af betaling” – mangler jeg at gøre noget?

Nej, det er en lidt uhensigtsmæssig systembeskrivelse. Det betyder blot, at vi har modtaget din ordre korrekt (status: PÅ HOLD), men endnu ikke trukket/godkendt ordrebeløbet fra dit betalingskort.

Skulle der være problemer med betalingen oplyses det ‘real-time’ i betalingsvinduet ved ordreafgivelsen.

Leveringsinformation

Hvor lang er leveringstiden?

Vi bestræber os på, at alle lagervarer afsendes indenfor 1-3 hverdage samt at ordre afgivet inden kl. 12:00 afsendes allerede samme dag. Custom varer som f.eks. ‘Name Tags‘  og visse t-shirts, har længere leveringstid. Leveringstiden for disse produkter er oplyst på varens produktside.

Hvordan kan jeg se om en vare er ‘på lager’?

En vare er på lager, hvis den er tilgængelig i webshoppen – dvs. at den kan tilføjes indkøbskurven. Udsolgte varer og/eller ikke-tilgængelige størrelser eller farver kan ikke tilføjes shoppens indkøbskurv. 

Modtager jeg track’n’trace oplysninger på min forsendelse?

Ja, når vi når til selve forsendelsen i behandlingen af din ordre (status: BEHANDLER) modtager du en SMS og en e-mail fra vores shippingpartner Shipmondo med oplysninger om sporingsnummer mm. 

Hvilket fragtfirma bruger I?

Vi bruger til dagligt GLS – samt PostNord i enkelte tilfælde. Efterforsendelse af f.eks. ‘Name Tags‘ sendes med brev via PostNord. For disse er leveringstiden fra afsendelse op til fem hverdage og der tilbydes desværre ikke trace.

Fri fragt over 1000,-” sker altid nærmeste GLS pakkeshop.

Jeg vil gerne afhente min ordre – hvordan gør jeg det?

Ved alle ordre tilbyder vi, at de kan afhentes på vores kontoradresse i Aalborg (9000). Ønskes dette vælges AFHENTNING ved valg af FORSENDELSE i ordreflowet. Når ordren er færdigbehandlet (status: GENNEMFØRT) kontakter vi dig via e-mail og koordinerer afhentningen

I overensstemmelse med COVID-19 forholdsregler sker afhentning ‘kontaktløst’ med anvisninger om hvor og hvordan ordren afhentes.

Reklamation og Returnering

Kan jeg bytte min ordre – f.eks. til anden størrelse?

Selvfølgelig – bare kontakt os på shop@rxdevents.dk så finder vi frem til hvad du skal bruge i stedet. Såfremt den ønskede model er på lager sendes den oprindelige vare blot retur til vores kontor på nedenstående adresse (medtag gerne den originale faktura/følgeseddel i forsendelsen). Når modtaget fremsender vi den i stedet ønskede vare.

Rx’d Shop
Ryesgade 54A, St. 1
9000 Aalborg

Hvordan reklamerer jeg over en vare?

Ønskes der at reklamere over en vare – enten ved modtagelse eller inden for reklamationsretten – kontakt os da meget gerne på reklamation@rxdevents.dk med en beskrivelse af reklamationen, billede af varen samt ordrenummer fra bestillingen (hvis det haves). Herefter vurderes alle sager individuelt

Bemærk, at der ved medhold ombyttes til ny eller tilsvarende vare. Der ydes ikke kontant refundering.

Hvordan annullerer eller fortryder jeg en ordre?

Ønskes en ordre annulleret er det vigtigt at give os besked så hurtigt som muligt. Er ordren i PÅ HOLD status kan ordren let annulleres uden at der er trukket betaling eller lign. Er ordren under BEHANDLING ér betalingen trukket og der foretages en refundering af ordrebeløbet til betalingskortet (3-5 hverdage).

Er ordren GENNEMFØRT og således afsendt eller allerede modtaget, skal den aktuelle vare eller hele ordren sendes retur til vores kontor i Aalborg. Når ordren er modtaget retur refunderer vi ordrebeløbet til betalingskortet (3-5 hverdage). Bemærk, at returneringsomkostninger påhviler kunden.

Custom varer som f.eks. ‘Name Tags‘ og visse t-shirts ikke kan fortrydes eller annulleres.